BANANBRØD

Lækreste, svampede bananbrød med chokolade

Bananbrødet med chokolade og hasselnødder på toppen, er helt sikkert en af mine favoritter, og bages tit hjemme hos mig.

Bananbrød med chokolade

Ingredienser til bananbrødet:
– 100 g. rørsukker
– 2 æg
– 250 g. hvedemel
– 2 tsk. bagepulver
– 2 spsk. kanel
– 2 spsk. vaniljesukker
– 1 tsk. salt
– 1 dl. olie
– 4 modne bananer
– 100 g. mørk chokolade
– 1 spsk. smør til formen

Først piskes sukker og æg sammen til en lys og luftig masse. Efterfølgende tilsættes mel, bagepulver, kanel, vaniljesukker, salt og olie og røres sammen til en fast masse.

Efterfølgende moses bananerne med en gaffel, eller stagblendes, og chokoladen efterfølgende hakkes groft. Begge dele tilføjes til dejen.  Dejen hældes i en smurt brødform, og bages i 50 minutter ved 150 grader varmluft. Bananbrødet er færdigt, når der ikke er dej tilbage på nålen når den stikkes ned i brødet.