RUSTIKT FRANSKBRØD

SVAMPET, RUSTIKT FRANSKBRØD

Forkæl dig selv og dine nærmeste med det lækreste franskbrød smæk fyldt kerner.

Rustikt franskbrød 

Tid i alt:  12 timer                   Arbejdstid: 30 minutter               Antal: 2 stk.

Ingredienser:

Dag 1 – fordej
– 150 g. koldt vand
– 2 g. gær
– 150 g. hvedemel

Dag 1 – Iblødsætning af kerner
– 130 g. koldt vand
– 60 g. knækkede hvedekerner
– 60 g. hørfrø

Første step er at få opløs gæren i vandet og få rørt hvedemelet i. Når ingredienserne er rørt godt og grundigt samme, skal dejen hæve natten over på køkkenbordet. Kernerne sættes ligeledes i blød natten over.

Dag 2
– 2,5 dl. lunket vand
– 15 g. gær
– Fordejen
– Iblødsatte kerner
– 15 g. salt
– 230 g. durummel
– 230 g. hvedemel

Gæren opløses i vandet, hvor fordejen og de iblødsatte kerner tilføjes sammen med resten af ingredienserne. Dejen æltes til den er glat og elastisk, hvor det efterfølgende skal hæve under et viskestykke i 30 minutter på køkkenbordet.

Fold dejen ind over hinanden – ALTSÅ i lag, og lad den yderligere hæve i 30 minutter. Efterfølgende skal dejen deles i to lige store bunker og formes til aflange brød. Drys to hævekurve med mel, og fordel brødene i hver deres, og lad dem hæve på køl natten over.

På tredje dagen tages franskbrødene ud 60 minutter før de skal bages, og lægges på en bagplade, hvor de skal bages ved 230 grader i cirka 35 minutter.